15 grunde til at lovgivning slår fejl

Go down

15 grunde til at lovgivning slår fejl Empty 15 grunde til at lovgivning slår fejl

Indlæg by Anti-karl on Tors apr 04, 2013 11:16 pm

1. Lovgivning skaber fælleseje som ingen har interesse i at beskytte. En mark er ejet af en landmand som har interesse i at dens kvalitet bibeholdes, hvad enten det er for at lade et barn arve den eller for at sælge den. Ingen ejer havet og retten til at fiske deri, så ingen har interesse i at holde deres fangst på et bæredygtigt niveu.

2. Lovgivning om produkter og service mindsker den fri konkurence og forbrugernes valgmuligheder. Store firmaer kan lettere håndtere den enorme mængde af love og finde smuthullerne.

3. Lovgivning kan skabe og ødelægge forretningsområder. Dette skaber usikkerhed i markedet og hvis usikkerheden bliver for stor vil pengene blive investeret i andre lande.

4. Lovgivning er et resultat af kompromiser. Politik er det muliges kunst men hvad der er politisk muligt er ikke nødvendigvis hverken praktisk eller vækstfremmende.

5. Lovgivning kan bruges af lobbyister til at skade deres konkurenter. Konkurencen er hård på det frie marked og det kan ofte bedst betale sig at få staten til at "luge ud" blandt konkurenterne ved at stille større krav, naturligvis under henvisning til miljøet, arbejderne eller forbrugerne.

6. Lovgivning kan fjerne incitamentet for skabe nytte. Hvordan ved man om et produkt eller service har nytteværdi- ved den profit den genererer. Statsejede selskaber har ingen interesse i at skabe profit og private bliver straffet for det. At beskatte de produktive for at støtte de uproduktive kan ikke kaldes andet end recoursespild.

7. Lovgivning bliver ofte besluttet i panik. Politikerne vil gerne se sig selv som nogen der træder i aktion hver gang medierne går amok i hysteri, men beslutninger taget under et massehysteri er sjældent kloge, retfærdige eller fremsynede.

8. Lovgivning har uforudsete konsekvenser. Narkoloven har ikke fjernet narkoen men skabt enorme profitter til dem der er ligeglade med loven. Høje skatter der skulle sikre flere indtægter til staten gør at folk arbejder mindre hvilket betyder mindre skatteindtægt.

9. Lovgivere skal, i modsætning til private, ikke betale reglernes omkostninger og har intet incitament for at sikre at fordelene er større end ulemperne.

10. Lovgivning sikrer meget sjældent at bureukraternes egeninteresse stemmer overens med befolkningens interresser. I mange år præsterede DSB store overskud men fik ikke lov til at geninvestere disse penge, SAS derimod kører med kæmpeunderskud hvilket bliver dækket af skatteyderne. Enhver offentligt ansat vil naturligvis se at DSB er blevet straffet for at have gjordt det godt mens SAS er blevet belønnet for at have gjordt det dårligt og drage den logiske konsekvens heraf.

11. Lovgivning er svær at fjerne når først den sat i værk. Ligegyldigt vor idiotisk en lov er er der altid nogen der drager fordel af den, og da de drager stor nytte af loven er de ofte villige til at kæmpe hårdt for dens bevarelse. Befolkningen som helhed skades kun lidt af en specifik lov og er derfor ikke villige til at kæmpe for dens afvikling. Desuden kræver en lovs afvikling at lovgiverne indrømmer at den var en fejl- hvilket ikke er noget der falder naturligt for magtmenesker.

12. Lovgivning bliver ofte stærkt påvirket af lobbyister. Lobbyisme er i sagens natur domineret af nutidens kapitalinteresser- ikke fremtidens. Dette gør at loven bliver indrettet til at passe de dominerende industrier og beskytte dem mod nye.

13. Lovgivning hindrer fornyelse. Når først en specifik løsning er tvunget igennem ved lov (for eks. katalysator til biler) er der intet særligt incitament for at udvikle en endnu bedre løsning.

14. Lovgivning forvandler lokale problemer til nationale og nationale problemer til internationale. En dum beslutning af et firma kan naturligvis gøre stor skade lokalt, men når en dum beslutning bliver ophøjet til national lov er skaden langt større. Endnu værre bliver det selvfølgelig hvis EU eller FN er involveret.

15. Lovgivning skaber falsk tryghed. Der findes i den danske befolkning en tyrkertro på at et problem kan elimineres ved lov. Tænk over hvor mange gange du hører sætningen " det burde forbydes". Narkoloven fik ikke narkoen til at forsvinde, knivloven fik ikke de kriminelle til at holde op med at gå med kniv og børneporno forsvinder næppe uanset hvad christiansborg finder på.
Anti-karl
Anti-karl

Antal indlæg : 4
Join date : 09/03/13

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum